Elpriserne varierer voldsomt fra land til land – ligesom benzinpriserne. En interessant infografik fra det engelske site Compare The Market giver et (meget generelt) overblik over elpriserne i forskellige lande og udregner hvor meget det vil koste at oplade elbiler med udgangspunkt i en Tesla Model S med 100 kWh batteripakke.
Ærgerligt nok topper Danmark listen over de 37 lande, hvor det gennemsnitligt er dyrest at oplade sin elbil. Det er naturligvis et tal, der skal tages med et gran salt, da forskellige individuelle aftaler eller abonnementer kan have stor indflydelse på elprisen for hver enkelt. Men priserne på listen er et gennemsnit, hævdes det. De angiver prisen i Danmark til at være 0,30€ – 2,24 kroner per kilowattime. Det koster altså 11,69€ (87,29 kroner) at køre 100 kilometer i sin Tesla Model S og 225,96 kroner at lade bilen helt op.
Til sammenligning koster det bare 46,52 kroner at fylde batteriet i det billigste land, der er Chile. Det billigste europæiske land er Ungarn, hvor det koster 86,40 kroner at lade bilen op.
Artiklen fortsætter efter annoncen


