×
Elbiler

Prisen for opladning kan svinge med op til 480 procent

Hvad koster det egentlig at lade en elbil op? En undersøgelse viser, at det kan blive en dyr fornøjelse at vælge det forkerte abonnement …

Det kan blive en yderst dyr fornøjelse at vælge det forkerte ladeabonnement til elbilen – for priserne på opladning svinger med voldsomme 480 procent. Det viser en ny undersøgelse – og tilhørende prisoversigt – som er lavet af Bilmagasinet.

Desværre er der ikke noget simpelt svar på, hvilket abonnement der er billigst. Tværtimod. Som Klimarådet også pointerede i starten af marts, er priserne på opladning ret uoverskuelige. Kører du ikke meget – omkring 10.000 kilometer om året – er det ét selskab, der er billigst. Men kører du derimod 20.000 eller 30.000 kilometer er det helt andre abonnementer, du skal rette blikket mod, konkluderer undersøgelsen.

Bilmagasinet tog udgangspunkt i en Tesla Model 3 Long Range AWD, som de anslår til at køre 7,47 kilometer per kWh. Kører du under 10.000 kilometer, foreslår magasinet at du kigger mod selskabet Sperto. Nærmer du dig derimod de 30.000 kilometer om året, er der ”intet der kommer i nærheden af E.ON’s abonnementsløsning,” skriver magasinet.

Her er magasinets oversigt over prisen på opladning af elbiler på tur – altså ikke hjemme i garagen:

opladning
(Kilde: Bilmagasinet)

Netop de uoverskuelige priser på opladning ser Klimarådet som en af de store barrierer for at få elbiler ud på de danske veje. I deres rapport om vejen til 70-procents målet i 2030 anbefaler rådet derfor, at der indføres regulering af opladningsinfrastrukturen herhjemme.

Klimarådet mener blandt andet, at det bør være nemt at se og gennemskue prisen for opladningen, ligesom det er på tankstationer i dag.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.