Det er ikke nyt at nordmænd er pjattede med elbiler. Men Teslas Model 3 har givet de i forvejen elbils-ivrige nordmænd yderligere blod på tanden: 45 procent af alle de nye biler, der er blevet solgt i Norge i første halvår af 2019, er en elektrisk model – og det skyldes ikke mindst Teslas Model 3, der ene og alene står for voldsomme 13,5 procent.
Allerede i marts kunne vi fortælle, at Model 3 vakte begejstring hos broderfolket. Alene i marts måned blev der indregistreret 3.600 modeller af bilen i Norge – det er mere end dobbelt så mange elbiler som der blev solgt i Danmark i hele 2018. Og det er ikke fordi nordmændende køber færre biler; de køber kun færre fossildrevne biler. Antallet af solgte fossildrevne biler i Norge er nemlig faldet med 29 procent i forhold til samme periode sidste år.
I 2018 var det hver tredje solgte bil i Norge, der var elektrisk og allerede dengang var det noget af succeshistorie, som også blev bemærket af Tesla-bossen Elon Musk, der spredte sin begejstring for Norge på Twitter:
Artiklen fortsætter efter annoncen

