Der er gået mere end et år, siden der sidst kom et Windows Phone-flagskib, men nu fortæller røgsignalerne på nettet, at Microsoft pønser på at lancere hele to topmodeller inden for overskuelig fremtid.
Ifølge websitet Unleash The Phones, der har oplysningerne fra en såkaldt sikker kilde, kommer der både en 5,7-tommer model og en 5,2-tommer model.
“Cityman” er den egentlig topmodel, med 5,7-tommer stor skærm, 20 megapixel kamera og 32 gigabyte lager, der kan udvides via microSD. “Talkman” har en lidt mindre 5,2-tommer skærm og en lidt langsommere processor, men ellers samme specifikationer.
Artiklen fortsætter efter annoncen

