Allerede da Frankrig for to uger siden vedtog at indføre den såkaldte Gafa-skat på store it-virksomheder, lovede Trump, at han ville komme med en officiel respons. Nu lader det til, at han er ved at have besluttet sig: Fremover skal det være dyrere for amerikanerne at drikke franske vine. Det antyder Trump i hvert fald i et tweet, hvor den amerikanske præsident skriver:
”Frankrig har lige lagt en digital skat på vores store amerikanske teknologivirksomheder. Vi vil bebude en betydelig gensidig handling mod Macrons tåbelighed inden længe. Jeg har altid sagt, at amerikansk vin er bedre end fransk vin!”.
En talsmand fra Det Hvide Hus siger, ifølge Reuters, at USA er ”ekstremt skuffet over Frankrigs beslutning om at indføre skat på digitale ydelser på bekostning af amerikanske virksomheder”.
Artiklen fortsætter efter annoncen

