Trump Mobile T1 er stadig ikke landet et år efter lanceringen

Da Donald Trump og hans familie lancerede Trump Mobile i sommeren 2025, blev projektet præsenteret som et alternativ til de store tech-selskaber. Den guldfarvede T1-telefon skulle produceres i USA, koste 499 dollar og lanceres sammen med et mobilabonnement til 47,45 dollar om måneden – en tydelig reference til Trumps tid som USA’s 45. og 47. præsident. Kunder kunne reservere telefonen mod et depositum på 100 dollar, og ifølge amerikanske medier modtog virksomheden hurtigt tusindvis af forudbestillinger i dagene efter lanceringen.

Men her i 2026 er telefonen stadig ikke kommet på markedet, og flere af de oprindelige løfter er blevet ændret eller tonet ned. Ved lanceringen blev der lagt massiv vægt på, at telefonen skulle være produceret i USA, men den formulering blev hurtigt mindre synlig efter kritik fra branchefolk og analytikere, som pegede på, at det ville være ekstremt vanskeligt at bygge en smartphone fuldt ud i USA – især til den pris Trump Mobile annoncerede.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Trump måtte endda ud og indrømme, at den nok ikke blev lavet i USA – Flere eksperter vurderede allerede dengang, at telefonen sandsynligvis ville være baseret på eksisterende Android-hardware fra asiatiske producenter. Siden har Trump Mobile også ændret både billeder, specifikationer og beskrivelser af telefonen flere gange på hjemmesiden, uden at der samtidig er kommet en konkret lanceringsdato. Nu ser det ud til, at telefonen bliver bygget 90% i Kina, og derefter kommer til Miami for at få den sidste finish. Men selv det er ikke bekræftet direkte. Man kan dog se på hjemmesiden, at det er en temmeligt gennemsnitlig Android telefon med middelmådige specifikationer.

Skaermbillede 2026 05 10 kl. 13.12.21

Flere kunder venter stadig på svar

Forsinkelserne har fået flere amerikanske medier til at stille spørgsmål ved projektets status. Kunder, der har lagt depositum for telefonen, har ifølge flere rapporter haft svært ved at få klare oplysninger om leveringstidspunkt eller udviklingen af produktet. Trump Mobile har flere gange forklaret forsinkelserne med logistiske udfordringer og problemer relateret til den amerikanske regeringsnedlukning i slutningen af 2025 – på trods af, at Trump Mobile er et privat firma, der slet ikke har noget med det offentlige eller nedlukningen at gøre – og virksomheden har stadig ikke meldt en endelig lanceringsdato ud.

Projektet bliver samtidig mødt med ekstra skepsis, fordi Trumps forretningshistorik indeholder en lang række projekter, der enten blev lukket, gik konkurs eller aldrig helt levede op til de oprindelige ambitioner. Det gælder blandt andet Trump Airlines, Trump Vodka, Trump Steaks, Trump University og det kasinoimperium, som flere gange endte i konkursbeskyttelse gennem 1990’erne og 2000’erne. Flere af virksomhederne blev markedsført aggressivt med Trump-navnet som centralt salgsargument, men fik relativt kort levetid før de gik konkurs, med efterfølgende sagsanlæg til følge.

Med alt det i bagagen er der også analytikere, som mener, at Trump Mobile i høj grad handler om branding og loyalitet blandt tilhængere, snarere end om at skabe en reel konkurrent til de etablerede smartphone-producenter. Og så har firmaet naturligvis fået næste en halv mia. kr. i depositum fra MAGA fans der, indtil videre, altså ikke har set noget til Trump telefonen. Spørgsmålet er, om det nogensinde kommer til at ske.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.