Teknologi

Alexa kan ende som vidne i mordsag

Amazons Alexa lyttede muligvis med, da en kvinde blev myrdet i sit hjem i Californien. Politiet mener, at højttaleren kan bruges som bevismateriale.

Alexa

Fagre nye verden. En intelligent højttaler fra Amazon er muligvis eneste vidne til en speget mordsag fra Californien, hvor en kvinde blev myrdet med et spyd. Hendes mand er anklaget for mordet, men erklærer sig uskyldig – og der er ingen vidner. Ud over en intelligent højttaler fra Amazon med indbygget Alexa digital assistent.

Politiet mener, at højttaleren muligvis kan have optaget vigtigt bevismateriale, skriver engelske The Guardian.

”Det menes, at beviser for forbrydelsen, lydoptagelser der indeholder overfaldet på offeret Silvia Crespo, der fandt sted i soveværelset, muligvis kan findes på Amazons server,” skriver politiet i et retsdokument.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Vi har modtaget optagelser, og vi er i gang med at analysere den information, vi har fået tilsendt, siger Pedro Abut, der er talsmand for det lokale politi i Hallandale Beach, Californien.

Egentlig skal Alexa – og andre intelligente højttalere – først optage når de aktiveres, men det er i adskillige tilfælde hændt, at der er lavet optagelser alligevel. Det kan måske vise sig at være en fordel for opklaringen.

MERE OM SAMME EMNE:

32-årige Sylvia Crespo blev dræbt efter et skænderi med sin mand. Hun fik et spyd gennem kroppen. Ifølge manden var det ”et frygteligt uheld”, hvor den 12-tommer lange spydspids endte i kvindens krop. Han fjernede spyddet i håb om, at der ikke var sket voldsom skade, men hustruen døde kort efter.

Sagen fortsætter i de kommende uger, oplyses det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.