Teknologi

Huaweis telefoner bygges nu helt uden amerikanske komponenter

Huawei har på rekordtid revet sig løs fra afhængigheden af USA. Selskabets seneste flagskib, Huawei Mate 30 Pro, er bygget uden amerikanske komponenter.

Huawei

Kinesiske Huawei er ved at vænne sig til en tilværelse uden USA takket være Trump-administrationens forbud mod salg af teknologi til virksomheden. Og det går åbenbart godt. Ifølge en ny rapport fra Wall Street journal indeholder Huawei-flagskibet Mate 30 Pro, der blev lanceret i september, ikke så meget som en eneste komponent fra USA.

Huawei har i længere tid – også inden det amerikanske forbud – arbejdet på at løsrive sig fra amerikanske komponenter. Således var forgængeren P30 Pro også rimelig fri, med kun flash-hukommelse, LTE-antenner og strømforsyning fra amerikanske virksomheder. Mate 30 Pro er helt fri fra amerikansk indflydelse.

Komponenterne hentes nu over hele verden; Skærmen er produceret af BoE i Kina, kameraerne er fra japanske Sony, RAM købes hos SK Hynix i Sydkorea, NFC-chippen er fra hollandske NXP og batteriet produceres i Kina af Huizhou Desay Battery Co.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Software er den egentlig udfordring

MERE OM SAMME EMNE:

Hardwaren har dog aldrig været det største problem for Huawei, der har et kolossalt produktionsapparat i Kina. Den store udfordringer styresystem og apps. Ingen kan forhindre Huawei i at bruge open source-udgaven af Android, men kineserne kan ikke licensere Googles apps og tjenester. 

Derfor maser Huawei på, for at skabe sit eget app-økosystem via App Gallery – en pendant til Google Play Store. Det handler om at overtale programmørerne til at udvikle til platformen. Så sent som i november mødte Huawei op, for at promovere App Gallery på udviklerkonferencen GoTo i København. Mediekoncernen Aller har også offentliggjort, at magasin-app’en Pling bliver en del af Huaweis App Gallery.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.