Elbiler

Aalborg får selvkørende busser i gadebilledet

For første gang i Danmark er der givet tilladelse til at udføre et forsøg med selvkørende minibusser på veje med forskellige transportformer.

selvkørende busser
Foto: Aalborg kommune.

Hvis du befinder dig i Aalborg, kan du i den kommende tid møde en bus uden chauffør. Aalborg Kommune har nemlig som den første i Danmark fået tilladelse til at udføre et forsøg med selvkørende busser på veje med blandet trafik.

Aalborg Kommune vil bruge tre identiske køretøjer, som må køre med op til 18 km/t. Forsøgskørslen er geografisk afgrænset til et særligt stisystem i den østlige del af Aalborg, hvor strækningen udgør cirka 2,1 kilometer. De nye busser kører desuden på el.

– Det er et skridt på vejen mod en bæredygtig mobilitet, og Aalborg Kommune vil anvende den førerløse teknologi som et middel til at gøre kommunens borgere mere mobile. Derudover vil vi bruge erfaringerne til mere generelt at blive klogere på denne teknologi, som vi regner med, vil komme til at spille en stor rolle i det fremtidige mobilitetssystem, så vi kan skabe gode forbindelser, udtaler borgmester Thomas Kastrup Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

En uafhængig tredjepart har været inde over ansøgningen og vurderet, at forsøget kunne gennemføres færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, ligesom Færdselsstyrelsen har sikkerhedsgodkendt køretøjerne.

Det er først, når de selvkørende busser er blevet testkørt, at man har mulighed for at bruge bussen som passager. I begyndelsen vil der desuden være en guide ombord på bussen, som kan gribe ind, hvis der skulle opstå uforudsete hændelser. På længere sigt vil overvågningen af bussen og dens trafik foregå via et kontrolcenter på ruten. 

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.