Underholdning

To nye originale serier på vej til Apple TV+

Under den kommende SXSW Festival i marts måned har Apple TV+ premiere på to nye serier og en dokumenterfilm om Beastie Boys.

Apple hæver priserne

Det er ikke just fordi det vrimler med indhold på Apple TV+, men der er nyt på vej.  I en pressemeddelelse fortæller Apple, at de vil vise to originale serier og en dokumentar frem på den kommende SXSW Festival, der løber af stablen mellem den 13 og 22 marts i Texas, USA. 

Serierne hedder Home og Central Park, mens dokumentaren er lavet af navnkundige Spike Jonze og handler om rapgruppen Beastie Boys. Sidstnævnte får premiere på Apple TV+ den 24. april, når den har været i biografen. Der er endnu ingen oplysninger om, hvornår Home og Central Park kan ses på Apple TV+.

Apple skriver om serierne:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Home

Fra de kreative hoveder bag Chef’s Table og The Defiant Ones kommer Home der er en opfindsom ny dokumentarserie der giver et unikt kig ind i verdens mest innovative hjem og afslører den grænsesøgende fantasi fra de visionære personer der turde at drømme om og bygge hjemmene.

Central Park

Central Park er en animeret musikalsk serie, der fortæller historien om, hvordan en familie af plejere, der bor og arbejder i Central Park, ender med at redde parken og – dybest set — verden. Blandt de medvirkende er blandt andet Josh Gad, Kristin Bell og Stanley Tucci.

Beastie Boys Story

MERE OM SAMME EMNE:

En ny nonfiction-film af den Oscar-vindende instruktør Spike Jonze. Adam Hotovitz og Mike Diamond fra gruppen Beastie Boys fortæller dig en intim, personlig historie om deres band og 40 års venskab i denne levende dokumentarfilm.

SXSW, South by Southwest, er en festival med musik-, film- og interaktive medier. Den finder sted i Austin, Texas, mellem den 13. og 22. marts.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.