Lego har officielt præsenteret to nye Star Wars-sæt, baseret på tv-serien The Mandalorian, forud for legetøjsmessen i New York, der slår dørene op i weekenden. Det største af sættene er rumskibet Razor Crest, komplet med fem minifigurer – inklusive Baby Yoda. Det andet sæt er BrickHeadz-udgaver af henholdsvis The Mandalorian og The Child (som er Baby Yodas egentlige “navn”).
Begge sæt kommer i handelen efter sommer; de to BrickHeadz lander 1. august, mens Razor Crest flyver (sorry) ind på butikshylderne den 1. september.
Lego 75292 The Razor Crest-sætter har 1.023 dele og måler 38 centimeter i længden, 14 i højden og 28 i bredden. Der kan sidde to figurer i cockpittet, lastrummet kan åbnes og en rampe køres ud. Der er endda redningskapsel, der, naturligvis, kan afmonteres. Sættet leveres med fem figurer, nemlig Mandalorian, IG-11, Greef Karga, en Scout Trooper og så The Child der er fremstillet specifikt til dette sæt. Prisen bliver 1.199 kroner.
Artiklen fortsætter efter annoncen




