Apple udvikler på mindst to nye sundhedsrelaterede udvidelser til et kommende Apple Watch. Det afslører kodestumper fra iOS 14, som websitet 9to5Mac har haft mulighed for at kigge på. Den mest interessante er muligheden for at måle iltprocenten i blodet.
Iltmætningen i blod skal helst ligge mellem 95 og 100 procent. Er den lavere end 80 procent kan det gå ud over både hjerte og hjerne. Risiko for åndedrætsbesvær eller hjertestop er almindelig efter fortsat lav iltmætning i blodet.
Ifølge websitet arbejder Apple på en ny notifikation, der skal advare brugeren, hvis iltmætningen er for lav. På samme måde som EKG-funktionen advarer, hvis den måler problemer med hjertet.
Artiklen fortsætter efter annoncen

