Det er omkring et år siden at svenske IKEA lancerede sine første to Sonos | IKEA Symfonisk-højttalere – til bragende anmeldelser, blandt andet her på siden. Men det var ikke en engangsforestilling, lover Sonos-bossen Patrick Spence i et interview med mediet Protocol. Tværtimod vil møbelkæden ”fortsat spille en stor rolle for Sonos” siger han.
Spence er, naturligvis, ikke konkret, men siger at fremtidige IKEA-produkter er under udvikling. Tidligere har den amerikanske multirumsproducent givet hints om, at de vil lave yderligere produkter, der kan bruges væk fra hjemmet – ligesom den trådløse Sonos Move og udendørshøjttalerne, som blev lanceret sammen med Sonance.
Og netop samarbejder, som med Sonance og IKEA vil være en mulighed som Sonos vil forfølge i fremtiden, fortæller Spence.
Artiklen fortsætter efter annoncen

