Som rosinen i pølseenden har Apple nu udsendt det sidste offentlige beta af de styresystemer, der bliver frigivet engang til efteråret, nemlig watchOS 7, der rummer en række interessante nyheder.
watchOS 7 indeholder de sædvanlige opdateringer af urskiver, men denne gang kan man også dele sine skræddersyede urskiver med andre mennesker. Men den største nyhed må være søvnmåling, der har været længe ventet.
Styresystemet har fået en ny Søvn-app, der holder styr på, hvor mange timer du sover hver nat. Endnu dykker app’en ikke ned i de dybere lagt, som søvnkvaliteten og de forskellige søvntyper, men det kommer forhåbentlig i en senere opdatering – måske ikke i denne udgave af watchOS, men når der engang bliver bedre styr på batteriet.
Artiklen fortsætter efter annoncen

