I vores fortsatte serie af guider til iOS 14 [og tilhørende styresystemer] kigger vi denne gang på den nye Håndvask-funktion. I et forsøg på at komme COVID-19 (og bakterier generelt) til livs, har Apple indført “automatisk opdagelse af håndvask”.
Ved at benytte urets sensorer, mikrofoner og ved hjælp af avanceret maskinlæring, kan uret registrere når der vaskes hænder. Apple Watch starter så automatisk en timer på 20 sekunder. Stopper du med at vaske hænder inden de 20 sekunder er gået, vil du blive opfordret til at fortsætte.
App’en Sundhed vil også registrere hvor ofte, du vasker dine hænder – og om du bruger den tid, du skal på håndvasken. En rigtig lille sladrehank.
Artiklen fortsætter efter annoncen



