Hvis du har modtaget pop-op beskeden på billedet ovenfor, er det ikke bare din telefon, den er gal med. Alle iPhone- og iPad-ejere, der kører med en betaudgave af iOS 14 modtager i disse dage en mystisk besked, der anbefaler at installere en ikke-eksisterende opdatering. Således også undertegnede.
Beskeden hævder at der findes en opdatering til styresystemet, men det gør der ikke. Beskeden er endog svært generende, idet den ikke bare dukker op en enkelt gang, men med jævne mellemrum.
Årsagen til den generende pop-op besked er ikke meldt ud af Apple, men der spekuleres i, at den skyldes, at beta-udgaven af iOS 14 er ved at udløbe. Typisk er beta-udgaver programmeret til at “udløbe” efter noget tid, så de ikke florerer i evighed.
Artiklen fortsætter efter annoncen

