Et af de meget få steder, man har været afskåret fra at tale i mobiltelefon siden dens opfindelse har været på flyture. Men nu begynder det langsomt at ændre sig, og SAS har netop lanceret deres nye koncept, hvor man kan bruge sit 3G netværk på flyet og altså ringe og sende sms’er i 10.000 meters højde. Hos SAS er man naturligvis tilfredse med at kunne tilbyde det nye produkt, men forventer dog ikke at passagererne vil storforbruge tjenesten:
“Vi regner ikke med, at der bliver mange telefonopkald om bord, når dette introduceres på vores oversøiske flyvninger. De fleste ringer formentlig kun for korte beskeder, men det er vigtigt, at de har muligheden,” siger Mariam Skovfoged, der er pressechef hos SAS.
Kun i de nyindrettede SAS fly
SAS har i længere tid været i gang med at opgradere kabinerne på langdistanceflyvninger og har samtidig installeret wifi på flyene. Men nu er tiden så kommet til, at man også aktiverer muligheden for 3G ombord på de restaurerede og nye fly som selskabet er ved at indsætte i flåden. Det foregår via en aftale med satellitudbyderen AeroMobile, og betalingen foregår direkte via din almindelige telefonregning – men prisen er i en liga for sig selv.
Artiklen fortsætter efter annoncen

