Elbiler

Nu kommer der flere ladestandere til etageejendomme

Merkur Andelskasse og Spirii opfører i de næste måneder 117 ladepunkter ved etageejendomme i København. Snart følger Aarhus og Aalborg.

ladetest

For husejere er det ingen sag at få nem adgang til at sætte strøm til elbilen, for ladestanderen kan sættes op i egen indkørsel. Men det er straks mere bøvlet for elbilejere, der bor i lejlighed i en etageejendom. Der er nemlig mangel på ladestandere i byerne, og derfor rift om ladepladserne. Det er en forhindring for at få lokket flere bilister fra fossile biler over i de mere miljøvenlige el- og plugin hybridbiler, mener Merkur Andelskasse.

Merkur og ladeoperatøren Spirii har derfor indgået et samarbejde om opstilling af ladestandere i områder med mange etageejendomme med start i løbet af de kommende måneder. Strømmen i ladestanderne kommer fra danske vindmøller, de vil kunne bruges frit af alle, uden krav om medlemskab, og til en lav pris. loves det.

– Der er for langt mellem ladestanderne i byerne og derfor vil vi gerne opstille ladestandere med grøn strøm til en lav pris, så vi kan hjælpe udviklingen i den rigtige retning, siger administrerende direktør i Merkur Andelskasse Charlotte Skovgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her bliver de første Merkur-ladestandere opstillet i hovedstadsområdet (klik for større).

3 kroner pr kWh

Prisen på at lade på Merkurs standere kommer til at ligge på cirka 3 kroner pr. kWh i år. For kunder i Merkur bliver det billigere – ned til 2,25 kroner pr. kWh, loves det.

– Som det er nu, skal man i byerne typisk binde sig til en særlig abonnementsordning for at få sin strøm til en lav pris. Er man så uheldig at skulle lade op på en lader, man ikke har abonnement til, kan det blive dyrt at få strøm på bilen. Vi vil gerne gøre det praktisk muligt for endnu flere at have en bil, der kører på el. Derfor gør vi vores ladere tilgængelige for alle, uden abonnement og til lave priser, fortæller Jesper Kromann, direktør i den erhvervsdrivende Merkur Klimafond, der ejer og står for finansieringen af ladestanderne.

MERE OM SAMME EMNE:

De nye ladestandere vil blive opstillet i løbet af foråret. I første omgang er standere til 117 biler godkendt på 20 steder i København og på Frederiksberg, og planen er snarest muligt også at udvide til Aarhus og Aalborg.

Merkur Andelskasse har tidligere gjort sig bemærket ved totalt at afvise billån til nye benzin- og dieselbiler og gjort det favorabelt at låne til en elbil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.