Audi er efterhånden ved at være oppe i omdrejninger med deres elbilserie – og nu er deres trumfkort så endelig smidt; de har officielt taget forklædningen af deres RS e-tron GT. Og det er en bil for dem der vil have det ypperste – og har pengene til at betale for det. Storebror RS GT koster lige over 1,4 Mio kr., og den billigere lillebror GT koster lige omkring 930.000 kr.
800 volts opladning
e-tron RS GT har to ladeporte, der er placeret bag forhjulene. I begge sider er der mulighed for AC-opladning med op til 11 kW (22 kW som tilvalg følger efter markedsintroduktionen), mens DC-opladning sker i højre side. 800 volts teknologi muliggør hurtig DC-opladning med en effekt på op til 270 kW, hvilket giver korte ladetider, hvor man på kun 5 min. får ca. 100 km rækkevidde. Det giver samtidig en ladetid fra 5-80% SoC på 22,5 min. ved optimale ladeforhold.
Lithium-ion-batteriet er placeret mellem akslerne og giver et lavt tyngdepunkt, som en sportsvogn skal have, og en vægtfordeling mellem for- og bagaksel meget tæt på den ideelle 50:50. Batteriet har en nettokapacitet på 85 kWh (brutto 93 kWh), hvilket muliggør en rækkevidde på op til 479 km for den rene GT og 465 km for RS. (WLTP).
Artiklen fortsætter efter annoncen




