Trods eksempler på, at NemID misbruges af it-kriminelle, er vi danskere blevet både gladere og mere trygge ved at bruge løsningen. Det viser en ny undersøgelse, der er gennemført på vegne af Digitaliseringsstyrelsen og Nets.
Målingen viser, at 94 procent af de adspurgte er enten ”meget tilfredse” eller ”tilfredse” med NemID. Sammenlignet med imagemåling i 2019 er tilfredsheden steget med fire procentpoint.
Tilliden til løsningen er også blevet større, hvor 89 procent har tillid til NemID i høj eller meget høj grad i dag. Det er det højeste niveau, siden Nets og Digitaliseringsstyrelsen begyndte at foretage imagemålinger i 2011, og generelt er tilliden høj på tværs af alle aldersgrupper. Hele 88 procent oplever, at NemID er en sikker digital adgang til eksempelvis selvbetjeningsløsninger mod 78 procent i 2019.
Artiklen fortsætter efter annoncen

