Sony har netop udmeldt, at de lancerer nye Xperia-smartphones den 14. april. Præsentationen foregår udelukkende online.
Sony har dog ikke antydet præcis hvilke telefoner der lanceres. Ifølge flere rygter, vil Sony præsentere et nyt flagskib – Xperia 1 III, samt en ny mellemklasse-telefon – Xperia 10 III, under eventet.
Det er begrænset hvor meget vi ved om Sony Xperia 1 III indtil videre, men rygterne peger på en 6,5″ 120 Hz OLED-skærm med 4K-opløsning i 21:9 formatet, sammen med forbedret lysstyrke. De interne specifikationer forventes at bestå af en Snapdragon 888-chip med 12 GB RAM og 5G-understøttelse. Det ydre design kommer til at minde meget om forgængeren, ifølge et lækket billede.
Artiklen fortsætter efter annoncen


