En række OnePlus 9 Pro-ejere klager over, at de får advarsler om at telefonen overopheder – ofte når de bruger kamera-app’en, skriver Android Police. Mange af brugerne fortæller om deres problemer i en tråd på OnePlus’ eget supportforum. Kineserne siger, at de er opmærksomme på varmeproblemet og lover, at det bliver fixet via softwareopdateringer “over de næste par uger”.
En bruger fortæller blandt andet, at han forsøgte at optage 4K-video med 60 fps, men at han måtte stoppe optagelsen efter bare et minut, fordi telefonen simpelthen blev for varm. Ifølge telefonens software, kan man optage Smooth UHD i fem minutter.
Netop overophedning har været et issue, som OnePlus har arbejdet hårdt med designet for at undgå. Nedkøling er specielt vigtigt, fordi telefonen kan oplades trådløst med op til 50W (2 x 25W på samme tid). For at sikre, at telefonen forbliver på en acceptabel temperatur under trådløs opladning, er 9 Pro udstyret med tykkere kobber og en større køleplade.
Artiklen fortsætter efter annoncen

