TeknologiTophistorie

Se billederne: OnePlus genskaber vildt naturfænomen

OnePlus markerede i nat lanceringen af den nye OnePlus 9-serie ved at genskabe den yderst sjældne måneregnbue ved Tower Bridge i London.

Den opsigtsvækkende happening er en del af kampagnen #TrueColors, der skal sætte fokus på mere autenticitet i vores billeder uden brug af overdreven billedbehandling eller kunstige filtre. En måneregnbue er en natlig version af en regnbue, hvor det er lys fra månen og ikke solen, der skaber den optiske hallucination med flotte farver. Fænomenet er yderst sjældent og opstår ofte i forbindelse med fuldmåne.

Derfor var det en stor overraskelse for tusindvis af briter, da OnePlus i går genskabte det betagende fænomen ved Tower Bridge midt i London og lod en kunstig måneregnbue i smukke farvenuancer kaste lys mod skyer og bygninger midt i den mørke nat.

 

Den kunstige måneregnbue blev bygget på 12 timer ved hjælp af 60 tons miljøvenlig cirkulationsvand i timen, og måneregnbuen kom til syne via lys fra en kraftfuld lysprojekter med 20.000 lumen. 

Kickstarter kampagne for flere autentiske billeder 

Måneregnbuen er startskuddet på OnePlus’ kampagne #TrueColors, der sætter fokus på mere autenticitet og naturlighed i vores billeder. OnePlus ønsker at hylde de billeder, der fortæller en ægte historie.

 

– Vi vil med kampagnen #TrueColors gerne hylde de ”ægte” billeder. Dem, der ikke har været igennem en masse filtre, men som faktisk gengiver virkeligheden, som den er. Gode billeder med naturtro farver kommunikerer nogle gange mere klart og ærligt, og dén autenticitet vil vi gerne slå et slag for, siger Marie Dam Feldborg.

OnePlus opfordrer derfor nu alle mennesker rundt om i verden til at dele deres TrueColors og dermed, hvad der er ”True” for dem. I samarbejde med Hasselblad-fotografen Julius Hirtzberger og OnePlus’ danske brand-ambassadør, Mads Langer, vil OnePlus snart løfte sløret for en fotokonkurrence, der sætter fokus på brugernes ægte billeder. 

Læs også vores anmeldelse af OnePlus 9 Pro med Hasselblad-kamera. Herunder billeder fra nattens begivenhed (klik for større):

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.