Danmarks billigste elbil blev tirsdag præsenteret for pressen, sammen med udstyrslister og priser. Vi har samlet alle informationerne om Dacia Spring her. Priserne begynder ved 128.990 kroner for en version, der ud over at kunne rumme fire voksne, ifølge WLTP målingen kan køre op til 305 kilometer på ren el i byen og 230 kilometer på landevejen. Motorvej snakkes der ikke om.
Bilen bygger på den fælles CMF-A platform fra Nissan og Renault. Den kompakte mini-SUV er 3,7 meter lang, knap 1,8 meter bred og 1,5 meter høj. Den har en venderadius på 4,8 meter og vejer blot 970 kilo. Der er samtidig plads til 290 liter bagage med sæderne oppe – og lægger man bagsædet ned, er der pludselig 620 liter at gøre godt med.
Motoren i Dacia Spring er på 33 kW (44 hk), mens batteriet er på 27,4 kWt. Dacia Spring kan lades op ved AC op til 7,4 kW og DC ladning ude i byen med op til 30 kW. Hurtigladning er dog ekstraudstyr. Det skulle ifølge Renault, der ejer Dacia-brandet, give følgende ladetider:
Artiklen fortsætter efter annoncen









