Der bliver rig mulighed for elbilist-komsammen, når Danmarks største lynladestation åbner på Fyn til næste år. Det første spadestik tages i morgen, tirsdag, og når stationen står færdig i første kvartal næste år, vil 28 elbiler kunne lade op på samme tid. Med lynopladning bliver det muligt at lade selv fremtidens elbiler op på bare 15-30 minutter, lover Clever, der står bag byggeriet.
Clever har tidligere oplyst til iNPUT, at stationen bliver forsynet med ladepunkter, der har op til 300 kW i stikket.
– Lynladestationen bliver et vigtigt knudepunkt, som kommer til at binde ladeinfrastrukturen sammen i Danmark. Selvom hjemmeopladning er rygraden i ladenetværket, så skal vi også sørge for, at danskerne trygt kan køre både korte og lange ture i deres elbiler. Og når det gælder de lange ture, så er det vigtigt med lynopladning, så opladningen ikke tager længere tid, end det tager at trække frisk luft, strække benene og nyde de smukke opgivelser, siger Mette Nøhr, der er Chief Experience Officer og ansvarlig for kundeoplevelsen på lynladestationerne hos Clever.
Artiklen fortsætter efter annoncen

