Har du et gammelt, men højtelsket, skrivebord, du vil have gjort “smart”, har Ikea lavet en løsning. Med Ikea Sjömärke kan du give ethvert bord evnen til trådløs opladning af mobiltelefoner og andre enheder.
Enheden er på størrelse med en mobiltelefon og monteres under bordet; enten med skruer eller med dobbeltklæbende tape. Dermed adskiller den sig fra andre Ikea-løsninger til trådløs opladning, der enten skulle fræses ned i bordpladen eller ligger løst.
Med denne løsning “forsvinder” opladeren fra ligningen, så man bare skal lægge mobiltelefonen på bordet, oven over det sted, hvor Sjömärke er monteret.
Artiklen fortsætter efter annoncen




