Den hollandske smartphoneproducent Fairphone udgiver nu sin seneste enhed, Fairphone 4 5G. Det er verdens første modulære 5G-smartphone og er samtidig mere bæredygtig, mere reparationsvenlig og et mere socialt fair produceret produkt end nogensinde før, lover producenten.
Ligesom tidligere Fairphones er det muligt at reparere telefonen selv ved hjælp af reservedele fra Fairphone og en skruetrækker, så Fairphone 4 kan leve længe – også selvom skærmen, kameraet eller batteriet går i stykker.
Telefonen er lavet til at leve længe. Den har fem års garanti samt software-opdateringer garanteret frem til 2025, herunder opgradering til Android 12 og 13. Dog sigter Fairphone efter at kunne tilbyde softwareopdateringer helt frem til 2027, herunder opgradering til de formodede Android 14 og 15-versioner og dermed byde på op til 6 års software-support.
Artiklen fortsætter efter annoncen



