De fleste af os benytter vores smartphone til at styre de mange enheder i det intelligente hjem. Men har du af en eller grund mere lyst til at bruge en mere konventionel fjernbetjening, har danske Marton Borzak en ret fiks løsning klar. Yio Remote Two er på Kickstarter med løfter om, at det er den eneste fjernbetjening du har brug for, for at kunne håndtere hele dit digitale hjem.
Der er åbenbart mange, der foretrækker Marton Borzaks løsning frem for mobilen, for med 21 dage tilbage af kampagnen har han allerede samlet to en halv million kroner ind. Han bad oprindeligt om 750.000 kroner.
Men det er også en lækkerbisken. Yio Remote Two er i “dansk design” af aluminium og er udrustet med en 3,2 tommer stor trykfølsom AMOLED-farveskærm, der både kan vise temperatur, medier der afspilles og bruges til at justere belysningen i hjemmet. Den håndterer naturligvis også tv’et og andre dimser, der kan styres via en fjernbetjening.
Artiklen fortsætter efter annoncen


