I kølvandet på Apples Unleashed-event, hvor der blev lanceret nye MacBook Pro-computere med kraftige processorer, åbnede Apple for salget af en pudseklud til skærmen. Til en eksorbitant pris på 179 kroner. Prisen lader dog ikke til at afskrække kunderne.
Da pudsekluden blev sat til salg, var leveringstiden et par uger. Her, blot et par dage senere, er leveringstiden øget til mellem 10 og 12 uger. Lige gyldigt hvordan man anskuer det, er der altså flere kunder til kluden, end der er klude.
Det skal hertil nævnes, at du kan forvente at få selve MacBook Pro-computeren med den nye M1 Pro eller M1 Max processor allerede inden for 4 til 5 uger. Unleashed-eventets andet nye produkt, AirPods 3, kan også afsendes med det samme.
Artiklen fortsætter efter annoncen

