Teknologi

Donald Trump scorer 6,5 mia. til Truth Social

Donald Trump har angiveligt hentet eksorbitante 6,5 mia. kroner i investorpenge til sit kommende sociale netværk, Truth Social.

Truth Social
Foto: White House/Twitter

Vi ved af erfaring at man ikke skal tage alt, hvad der kommer ud af munden på Donald Trump, for gode varer. Men den tidligere præsident fortæller i en pressemeddelelse, at han har modtaget 1 milliard dollars i støtte til sit eget sociale netværk, Truth Social, der skulle have været i luften i november måned.

Præcis hvem der har satset de enorme mængder penge på Trumps ide, fortælles ikke. Der nævnes blot, at det er en “mangfoldig gruppe af institutionelle investorer”. Efter denne aftale er Trump Media and Technology Group (TMTG) angiveligt vurderet til 4 milliarder dollars.

– 1 milliard dollars sender et vigtigt budskab til Big Tech om, at censur og politisk diskrimination skal ophøre. Amerika er klar til Truth Social, fortæller Donald Trump i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trumps sociale netværk blev annonceret i oktober måned. Dengang hed det sig, at der ville blive åbnet for invitationer til netværket i løbet af november måned. Men det er tydeligvis ikke sket og der er ingen nye meldinger om hvornår netværket er klar til at slå dørene op.

Truth Social
Truth Social skulle være åbnet i november.

MERE OM SAMME EMNE:

Den tidligere præsident er fortsat udelukket fra at bruge Twitter, Facebook, Youtube og alle andre større sociale medier. Han står muligvis over for udfordringen, at ingen af de større hosting-tjenester vil have noget med ham at gøre. Netop det var med til at lukke den ekstremt højreorienterede platform Parler, der opstod i kølvandet på Trumps udelukkelse fra de sociale medier.

1 milliard dollars er i øvrigt en pæn sjat penge. 6,5 milliarder danske kroner. Det var i omegnen af det beløb, Facebook måtte smide for at købe Instagram i 2012.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.