Fra den 1. januar 2022 bliver det dyrere at købe smartphones, tablets og bærbare computere herhjemme. Fra den dato pålægges enhederne nemlig afgift ifølge den såkaldte blankmedieordning, der skal kompensere kunstnerne for piratkopiering.
Hidtil har blankmedieordningen kun omfattet blanke cd’er, dvd’er, usb-stiks og lignende, men politikerne mener, at privatkopieringen i dag også finder sted på lagringsmedier som smartphones, computere og tablets. Derfor bliver sådanne lagringsmedier nu omfattet af ordningen.
– En modernisering af blankmedieordningen har været længe undervejs. I dag kom vi i mål med at sikre kunstnerne kompensation. Det har stor betydning for branchen – og særligt i en tid, hvor den virkelig er i knæ på grund af Corona, sagde daværende kulturminister Joy Mogensen, i en pressemeddelelse da afgiften blev præsenteret i februar måned.
Artiklen fortsætter efter annoncen

