Holland har gjort det, Tyskland vil gøre det og nu lader det til at England følger efter; uddeler kontante præmier til de bilkøbere, der vælger en elbil i stedet for en fossilbil. Ifølge en artikel i den engelske avis The Telegraph vil præmien til englænderne være på op til 6.000 pund – 50.000 kroner.
Tilskuddet vil være en del af en skrotpræmie – det gælder altså kun, hvis man skiller sig af med sin fossilbil. Avisen skriver, at den engelske premierminister, Boris Johnson, vil præsentere planen den 6. juli, som en del af en større genopretningsplan efter coronakrisen.
Bilproduktion er big business i Storbritannien, men coronakrisen har været hård ved industrien; salget af nye biler er faldet 97 og 89 procent i henholdsvis april og maj måned.
Artiklen fortsætter efter annoncen

