Apple vil overholde en hollandsk afgørelse om at tillade tredjeparts betalingsmuligheder for dating-apps, fortæller Bloomberg. Det er første gang virksomheden tillader eksterne betalinger i App Store-apps.
Lørdag, dansk tid, oplyste Apple at de har gjort det muligt for dating-apps – og udelukkende dating-apps i Holland – at omgå App Store betalingsystemet og de mellem 15 og 30 procents “Apple Skat”. Ændringen vil give udviklerne mulighed for at sende brugere til internettet for at gennemføre transaktioner.
I en meddelelse til udviklere fortæller Apple, at de har introduceret to nye såkaldte “entitlements” som vil lade udviklere tilføje tredjeparts betalingsprocessorer til dating-apps i Holland. Udviklere kan enten henvise kunder til et websted for at gennemføre deres køb eller tilføje en tredjeparts betalingstjeneste i app’en.
Artiklen fortsætter efter annoncen

