Elektronik

Mac Studio topmodel koster 72.000 kroner

Den største udgave af Apples nye Mac Studio computer koster 71.999 kroner – og det er vel at mærke uden skærm eller tastatur.

Mac Studio

Der skal graves dybt i lommerne, hvis man vil have den fuldt udrustede udgave af Apples nye Mac Studio computer. Den koster nemlig 71.999 kroner – og det er vel at mærke uden skærm, tastatur og mus. Det er ekstratilbehør, der må købes ved siden af.

Så får man til gengæld også noget, der ligner et rent monster. Maskinen er udrustet med den nye M1 Ultra processor, der har 20 CPU-kerner, 64 GPU-kerner og en neural motor med 32 kerner. Den vildeste processor Apple har at byde på.

I dyreste konfiguration har den også 128 gigabyte hukommelse og svulstige 8 terabyte lagerplads. Og der følger naturligvis strømkabel med i æsken 😉

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mac Studio
Strømkablet følger i det mindste med uden merberegning …

Mac Studio computerens voldsomme specifikationer følges op af nye GeekBech-tests. De viser, at den klejne maskine faktisk banker det hurtigste Intel-chipset i den ellers potente Mac Pro-computer. Det er den processor, der hedder Intel 28-core Xeon W.

GeekBenchMac Pro (Intel Xeon)Mac Studio (M1 Ultra)
Single-Core1.1521.793
Multi-Core19.95124.055

Som det ses ovenfor er Mac Studio hele 56 procent hurtigere på single-core og 21 procent hurtigere på multi-core end den hidtil mest muskuløse Mac-desktopcomputer.

Uden skærm …

Som sagt er den nævnte pris uden skærm eller styreredskaber. Vil du give Mac Studio følgeskab af den nye 27 tommer store Apple Studio Display med nanotekstur og en fod med justerbar højde, må du slippe 20.299 kroner yderligere. Men så følger Apple Pudseklud også med i æsken.

MERE OM SAMME EMNE:

Tastatur og mus koster i den sammenhæng nærmest bare drikkepenge, nemlig 2.548 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er næppe en maskine, man finder på mange skriveborde i private hjem …

Apple Mac Studio71.999 kr.
Apple Studio Display med nanotekstur og fod20.299 kr.
Magic Keybord med Touch ID1.699 kr.
Magic Mouse849 kr.
Samlet pris:94.846 kr.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.