Vil du betale flere tusinde kroner for et digitalt billede på din computer? De fleste vil nok svare nej, men alligevel er det lykkes den danske kunstprovokatør, Kristian von Hornsleth, at sælge 906 digitale kunstværker for to millioner kroner. Så stor var interessen, at de var væk på bare en halv time.
Kunderne modtog efter betalingen et tilfældigt udvalgt kunst-print og NFT fra kollektion Rebels of Wealth. Det pudsige er, at kunstværket i sig selv skal gøre grin med hele ideen om at købe kunstværker digitalt. Som der står i en pressemeddelelse:
“Værkerne skal ses som en stor fuckfinger til det digitale vanvid, kapitalismen og hovedløse NFT-projekter”.
Artiklen fortsætter efter annoncen





