Smarthome

Danske Open Hue Controller er landet på Windows og Mac

Den dansk-udviklede Open Hue Controller er rykket fra browseren til en selvstændig app til både Windows og Mac-computere.

Open Hue Controller

Danske Jakob Lykke lancerede for to måneder siden den browserbaserede Philips Hue-fjernbetjening, Open Hue Controller. Nu er han klar med en dedikeret app til både Windows og Mac-computere.

Dermed slipper man for at skulle rode med sikkerhedsindstillinger, når man bruger fjernbetjeningen, der i øvrigt er ganske gratis.

Jacob Lykke har skabt den nye controller fordi han ikke mener, at de eksisterende løsninger fungerer som han gerne vil. Han foretrækker også selv, at controlleren kører gennem browseren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud over at kunne fjernbetjene alle de Philips Hue-enheder, der er koblet på din bridge, kan du også benytte særlige special effects. I skrivende stund er der to, nemlig Colorloop og Breathe. De er begge ret selvforklarende.

Open Hue Controller
Skærmbillede fra Open Hue Controller.

Han er dog ikke færdig med at udvikle på Open Hue Controller. er I en video på Youtube (se den nedenfor) forklarer Jakob Lykke, at han overvejer at tilføje mulighed for selv at lave effekter i appen i fremtiden.

App’en kan hentes til Windows eller Mac via dette link.

Jacob Lykke er ikke den eneste dansker, der bakser med fjernbetjening af det intelligente hjem. I oktober sidste år kunne vi fortælle om Yio Remote Two. Det er en fysisk fjernbetjening, der kan håndtere både Sonos, Hue, Spotify, Apple TV og stort set alt andet, du kaster efter den. Og den er udviklet i Danmark. Kickstarter-kampagnen er lykkedes og leveringerne begynder til juli.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.