Serial 1, elcykelfirmaet der er opstået ud af Harley-Davidson, har lanceret en opdateret generation af sine /CTY elcykler. Og den største nyhed er, at cyklen vil være udrustet med Google Cloud-funktionalitet. Der skal både samles data om cykelturen og tilbydes cykel-specifik navigation, ligesom sikkerheden forbedres markant, fortælles det.
Cyklerne er fremover udrustet med en integreret “Internet of Things-enhed” (citat: Serial 1). Hvor cyklerne tidligere havde forbindelse til mobiltelefonen udelukkende via Bluetooth, skal den nye IoT-enhed sikre forbindelse via både mobildata og GPS. Formålet er, at man skal kunne få kontakt med cyklen, selv når den ikke er inden for synsvidde.
Magien sker dog i en app, som er udviklet i samarbejde med netop Google. Her fremhæves følgende funktioner:
Artiklen fortsætter efter annoncen

