Med indtoget af elbiler som en normal del af bybilledet, så giver det også grobund for at teste grænser. Kan elbilerne mon holde til strabadserne, når vi kommer uden for asfalten? Det kan Challenge4 nu berette er muligt. Med en tur i en VW ID.4 GTX op til 5.816 højdemeter blev der sat ny verdensrekord i højeste kørsel med elbil.
Challenge4 er nu heller ikke nybegyndere ud i kunsten at arrangere udfordrende bilture. Tidligere har bagmanden Rainer Zietlow kørt en VW ID.4 igennem samtlige 48 kontinentale stater i USA (det tager 97 dage og 57.000 kilometer) og adskillige andre ture der har testet den medbragte bil til det yderste.
Med seneste tur, der bragte ID.4 GTX op i bjergene i Sydamerika, var målet at se bort fra distance og fokusere på højde.
Artiklen fortsætter efter annoncen


