×
ElbilerTophistorie

5 elbiler der er “umulige” at stjæle

Tyske ADAC har testet hvor nemt det er at stjæle mere end 500 bilmodeller. Fem elbiler er på listen over dem, der er "umulige" at stjæle.

I 2021 blev der stjålet mere end tre tusinde biler i Danmark og en tommelfingerregel er, at halvdelen af alle stjålne biler aldrig findes igen. De er totalforsvundne, som det hedder blandt fagfolk.

Nøglefri betjening har gjort det nemmere for biltyvene, der ved hjælp af simpelt udstyr kan “opfange” signalet mellem nøglen og bilen. Dermed kan de både komme ind i bilerne og starte dem, uden at ejeren fysisk har mistet nøglen.

Udstyret kan typisk anskaffes for få tusinde kroner og ifølge Politiken tager det mindre end 15 sekunder at skaffe sig adgang til bilen.

Den tyske forbrugerorganisation ADAC, der er en pendant til FDM, har testet 501 biler fra 2016 og nyere, for at se, hvor nemme de er at stjæle. Og bare 24 af bilerne klarede testen og holdt tyveknægte ude. De resterende 477 biler lykkedes det for ‘tyvene’ at skaffe sig adgang til.

Af de 24 biler, der formåede at holde tyveknægtene ude, er fem elbiler, nemlig:

  • BMW iX xDrive (2021)
  • Jaguar i-Pace (2018)
  • Skoda Enyaq iV (2021)
  • Volkswagen ID.3 (2020)
  • Volkswagen ID.4 GTX (2021)

Audi Q4 e-tron, Cupra Born og Volkswagen ID.5 er ikke blevet testet. Men da de deler både platform og teknologi med Volkswagen ID.4 / Skoda Enyaq iV må man formode, at de også ville være på listen.

Hos FDM anbefaler de, at man opbevarer de trådløse bilnøgler i en faraday-pose. Alternativt kan man lægge dem i en metaldåse eller pakke dem ind i sølvpapir.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.