Langt de fleste af os tænker nok ikke videre over det tastatur der står foran os. Det er blot et nødvendigt stykke udstyr til betjening af computeren. Sådan er det ikke med Logitech MX Mechanical. I den tid jeg har testet tastaturet, har jeg ligefrem glædet mig til at sætte mig ved de mekaniske taster, med den helt perfekte afstemte lyd.
Hvorfor det er tilfældet vender vi tilbage til, men inden skal vi måske lige ridse op hvad et mekanisk tastatur egentlig er for en størrelse. Tasten på et mekanisk tastatur består simpelt forklaret af en fjeder og en kontakt. Når du trykker vil kontakten registrere et tryk. Dens modsætning er den type, som oftest benyttes på bærbare og tastaturer (oftest) i den billigere ende. Her er det en membran der trykkes sammen og registrerer dine tryk.



Men et mekanisk tastatur er ikke bare et mekanisk tastatur, for at gøre sagen endnu mere kompleks. Der findes forskellige typer af mekanik, med forskellige lyde og føling som følge. Det testede tastatur har knaptyperne “taktile stille”. Logitech tilbyder også typerne “lineær” og “klikkende”, som vi ikke har haft lejlighed til at afprøve.
Artiklen fortsætter efter annoncen




