×
AnmeldelseComputere og tilbehørTophistorie

Anmeldelse: Creative Live! Cam Sync V3

Er Creative Live! Cam Sync V3 den fornødne opgradering til videomøderne fra hjemmekontoret? Det har vi set nærmere på.

Hvis der kom én god ting ud af Corona-pandemien, så var det erkendelsen af at de fleste arbejdsopgaver kunne klares fra hjemmekontoret. Herunder blev også de møder, som normalt blev holdt ved personligt fremmøde, pludselig digitale. Det kræver et webkamera og Creatives seneste bud på et sådant er Live! Cam Sync V3.

Benytter man sig af en bærbar computer, så har den formentlig et indbygget webkamera i forvejen, som oftest er af ganske fin kvalitet. Så hvorfor begynde at koble et eksternt kamera på? Den åbenlyse fordel fås hvis du benytter en ekstern skærm til din bærbare. Så kan kameraet placeres på den skærm du kigger på, og derved få egentlig “øjenkontakt” med de øvrige mødedeltagere.

Hurtigt i gang

Creative Live! Cam Sync V3 har to klare fordele. Prisen og hastigheden på, hvor hurtigt du er i gang. For under 600 kroner får du et webkamera med en fornuftig billedkvalitet i 2K opløsning. På kameraet er der øverst placeret en zoom-knap, hvorfor det er let, uden ekstra software, at beskære billedet, så kollegerne ikke får alt rodet i baggrunden med. Derudover er der et fysisk plastikdæksel, som let kan vippes for kameraet for privatlivets skyld.

På Windows er det muligt at hente en tilhørende applikation, som giver kameraet lidt yderligere funktioner, men ellers fungerer det blot ved at sætte USB-porten i computeren. Ingen installation af drivere – også kaldet UVC-kompatibel. Stikket i. Så er man kørende. Det er mit gæt er at det er sådan, at langt de fleste ønsker at benytte et webkamera. Det betyder også, at der er understøttelse for enhver tænkelig video platform, uanset om du ringer til bedsteforældrene på FaceTime eller afholder arbejdsmøder i Google Meet, Zoom eller Microsoft Teams. 

Creative-app til Windows

Kameraets hardware funktionalitet kan udvides med Creatives software. Som skuffende nok kun findes til Windows. Applikationen byder på to tilføjelser.

  • VoiceDetect. Funktionen benytter stemmegenkendelse til at registrere din stemme når du taler og slukke for mikrofonen, når du er stille.
  • NoiseClean-out. Leger børnene i baggrunden eller startes støvsugeren, så frasorterer denne funktion baggrundsstøjen og fokuserer på din stemme. 

Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. I dagslys er billedkvaliteten ganske glimrende. Med fraværet af HDR, så kæmper det dog lidt med at balancere de lyse og mørke områder i billedet. Det vil især gælde, hvis du sidder ved et større vindue med lysindfald. Når aftenen så falder på, så bliver billedet dog noget grynet, hvilket dog må være at foretrække frem for underbelysning. 

De øvrige parter i de videoopkald og møder, hvor jeg har benyttet Live! Cam Sync V3, har kunne fortælle om fornuftig lyd, fra de indbyggede mikrofoner. Kameraet er udstyret med det lidt bedagede USB-A-stik, hvilket især MacBook-ejere i mange tilfælde vil blive udfordret på at få tilkoblet, uden adaptere. USB-C havde været at foretrække. For fremtidens skyld. 

iNPUT mener…

Hvis du har helt basale behov og krav til et webkamera, men gerne vil have fleksibiliteten i en ekstern model der kan flyttes efter behov, så er Live! Cam Sync V3 et godt køb. Billede og lyd er udmærket, men du kan ikke justere på nogle af delene, ligesom du er udelukket fra ekstra funktioner, hvis du ikke er Windows-bruger. 

Til møderne fra hjemmekontoret og et FaceTime-opkald til familien kan det bestemt anbefales. Ikke mindst fordi prisskiltet ikke lover mere.

Creative Live! Cam Sync V3

Design
Funktioner
Ydelse
Pris

520,- kroner

For ganske små penge vil du få en fornuftig opgradering til det indbyggede webkamera i din bærbare.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.