Elbiler

Nyt ladekort virker på tværs af operatører

Et nyt ladekort til elbiler kan bruges med omkring 90 procent af alle ladestandere herhjemme – og 275.000 rundt om i EU.

ladekort
Illustration: DCC Energi / iNPUT

Nu er det ikke længere nødvendigt at bøvle med brikker og apps for at lade elbilen op. Firmaet DCC Energi, der står bag de danske Shell tankstationer, har nemlig lanceret en ladekort, der fungerer på tværs af ladeoperatører. Det fortæller Bilmagasinet.

Kortet vil fungere ved ladestandere fra både Clever, E.On, Shell og øvrige tankstationer med ladestandere. Altså bl.a. Circle K og OK. Kortet vil kunne benyttes ved omkring 90 procent af alle ladestandere herhjemme.

Foruden de danske ladestandere vil det nye ladekort også give adgang til mere end 275.000 ladestandere i 25 europæiske lande. Rundt om i Europa kan kortet nemlig også bruges hos Ionity, Fastnet, Audi, Mer og Osprey.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det nye ladekort er en forlængelse af det eksisterende Shell Card. Nye kunder vil automatisk få lademulighederne med, når de bestiller et Shell Card. Nuværende kunder vil indenfor den nærmeste fremtid kunne udskifte sit eksisterede kort med det nye.

MERE OM SAMME EMNE:

Så mangler vi bare, at DCC Energi også gør priserne mere overskuelige hos de forskellige ladeoperatører. Adskillige undersøgelser har de seneste år vist, at den manglende gennemskuelighed på ladepriserne bremser skiftet til elbiler.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.