I disse år ses en tydelig trend blandt spil, hvor du tager styringen over en udefineret spilfigur, hvorefter du selv skal stykke historien sammen.
Hvem, hvad, hvor? Flere og flere spil disse dage vælger at kaste de tre spørgsmål i hovedet på spillerne fra det øjeblik, eventyret starter. ’Rime’ er det seneste eventyr, der følger denne trend, hvor du som gamer selv skal samle historiens puslespil. Hele oplevelsen er altså svøbt ind i mystik fra først tryk på controlleren, og det kræver, at spillet med det samme formår at pirre ens nysgerrighed, så man har lyst til at sætte brikkerne sammen.
Mysteriet om et spil
Selve udviklingen af ’Rime’ har desuden været omgærdet af en del mystik, da det oprindeligt blev præsenteret som en eksklusiv titel til PS4. Sidenhen forsvandt spillet, og rygter om ophør af produktionen tog til, da Sony valgte at lade udviklerne købe rettighederne tilbage. Men i stedet for at sive ud i glemslen er ’Rime’ nu tilbage som et multiplatform-spil, og heldigvis har Tequila Works sat en ret habilt og charmerende platform-puzzler sammen – hvor du som spillerne gerne vil have svaret på, hvem den unavngivne dreng, der vågner på en ukendt strand, er?
Artiklen fortsætter efter annoncen




