Luksus-sedanen Volkswagen ID.7 bliver ID-familiens nye flagskib, når den går i produktion senere på året. Efter ID.4 er den nye ID.7 Volkswagens næste globale elbil, der vil blive lanceret på tre kontinenter. Verdenspremieren på produktionsversionen af ID.7 finder sted til foråret, men Volkswagen benytter CES-messen i Las Vegas til at give et første blik på bilen.
Den er dog beklædt med en speciel camouflage, der bruger unik teknologi og lak i flere lag til at skabe lyseffekter på dele af karrosseriet. Det er en interaktiv funktion og den skal symbolisere det næste skridt i digitaliseringen af ID.-familiens kommende flagskib, fortæller VW.
“Med den nye ID.7 udvider vi vores elektriske modelprogram til at omfatte den store firmabilsklasse. ID.-familiens nye flagskib vil byde på teknologi og kvalitet i topklasse,” siger Thomas Schäfer, CEO for Volkswagen Personbiler.
Artiklen fortsætter efter annoncen




