Den første tablet fra OnePlus er nu en realitet. Kineserne har netop fremvist OnePlus Pad, der er selskabets første skridt ud ad tablet-vejen.
– Vi tror på, at Internet of Things er fremtiden, og at brugerne vil kræve hurtige, gnidningsfrie og strømlinede oplevelser i forskellige situationer. Ved at træde ind på markedet for tablets håber vi, at den unikke OnePlus-oplevelse vil give mere vitalitet og tilbyde brugerne de bedste valgmuligheder, siger Kinder Liu, præsident og COO for OnePlus.
Tablet-computeren adskiller sig visuelt ved at have et stort kamera, der sidder centeret på bagsiden. Det skal gøre det nemt for brugeren at undgå at tage forcerede billeder, oplyses det. Pad’en er fremstillet af aluminiumslegering, som er graveret med OnePlus’ egen Star Orbit-graveringsteknologi, og kommer i farven Halo Green.
Artiklen fortsætter efter annoncen




