Teknologi

Power – Dansk Boldspil Union 1-0

Elektronikkæden Power har i dag vundet en principiel retssag mod Dansk Boldspil Union, DBU.

Power
Power-direktøren Jesper Boysen.

Power har i dag fået medhold i Sø- og Handelsretten i en sag, som elektronik- og hvidevarekæden havde anlagt mod Dansk Boldspil Union, DBU. Sagens kerne var, om Power krænkede DBUs rettigheder i sin markedsføring op til sidste års EM i fodbold.

Helt konkret handlede retssagen om, hvorvidt elektronikkæden måtte bruge dannebrogsflaget, ordet ’fodboldfest’ og en orange Power-trøje (som DBU mente var rødlig) i sin markedsføring op til EM i fodbold i sommeren 2021. DBU sagde nej og krævede en erstatning på 1 mio. kroner.

I dommen hedder det blandt andet: ”Retten finder, at det er naturligt, at en detailkæde som f.eks. Power markedsfører sig i tilknytning til sådanne samfundsbegivenheder, ligesom det f.eks. sker i forbindelse med højtider”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som en del af retssagen havde Power også nedlagt påstand mod Dansk Boldspil Union om krænkende udtalelser. Det skete i forbindelse med et radioprogram, hvor DBUs daværende kommercielle direktør udtalte sig om elektronikkæden. Den del af sagen var retten dog ikke enig i.

MERE OM SAMME EMNE:

– Det lever jeg fint med. Sagen om de krænkende udtalelser var meget sekundær set med mine øjne. Det vigtige er her, at vi – og DBU – nu har rettens ord for, at vi ikke har overtrådt markedsføringsloven eller har krænket DBUs rettigheder. Det får kæmpe betydning – ikke bare for os, siger administrerende direktør Jesper Boysen.

– Det har stor, stor betydning for os her i Power, men også for mange andre danske virksomheder, som har været i kløerne på DBU, siger Jesper Boysen.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.