Teknologi

Hackere hævder at iPhone X’s Face ID er knækket

Face ID

Fredag udgav det vietnamesiske sikkerhedsfirma Bkav en post på sin blog, der viste, hvordan de bruger en maske til at omgå den nye iPhones sikkerhedslås, der er baseret på tredimensionel ansigtsgenkendelse.

Masken er fremstillet af 3D-print, silikone, makeup og simple papirudklip og koster, ifølge Bkav 150 dollars – knapt 1.000 kroner – at fremstille.

Ingen grund til panik

Der er dog ikke nogen grund til at nyslåede iPhone X-ejere går i panik; Bkav skriver selv, at metoden vil kræve meget præcis målinger eller et digital scan af ejerens ansigt. Det er med andre ord en ret omstændig proces, som måske nok vil kunne realiseres i større industri-spionage-projekter, men ikke den “almindelige” hacking, som iPhone X-ejere typisk vil kunne udsættes for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Formålet med forsøget har, ifølge Bkav, været at vise, at Face ID ikke er så sikker, som Apple hævder.

MERE OM SAMME EMNE:

“Genkendelsesmekanismen er ikke så striks, som man tror. Vi behøvede bare et halvt ansigt for at skabe masken. Det var nemmere, end vi havde troet, da vi gik i gang,” skriver Bkav.

I videoen ovenfor kan man se, hvordan ansatte hos Bkav omgår Face ID ved hjælp af masken.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.