Teknologi

Snart kan du anvende Android-telefoner som dashcam

Google udgiver snart en funktion der gør det muligt at bruge din mobiltelefon som dashcam i bilen.

dashcam

Det er blevet uhyre populært at udstyre bilen med et dashcam, der kan optage eventuelle ulykker. Men snart behøver du ikke at investere i en dyr enhed, hvis du har en Google Pixel eller andre udvalgte Android-telefoner. Google forbereder nemlig en funktion, der gør det muligt at bruge telefonen i stedet.

Det er websitet 9to5android, der har gravet i koden til den seneste udgave af app’en Personlig sikkerhed og fundet frem til den nye funktionalitet. Den vil ifølge sitet fungere med Googles egne Pixel-telefoner samt andre udvalgte Android-telefoner. Deriblandt Nothing Phone (1).

Dashcam-funktionen optager både video og lyd, og kan sættes til at starte automatisk, når telefonen forbindes til bilen via Bluetooth. Maksimal optagetid er 24 timer, og den bruger cirka 30 MB i minuttet, når du optager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Mens Dashcam optager, er din telefon stadig fuldt brugbar, også til at navigere med Google Maps.

dashcam
Skærmbilleder fra Dashcam-menuen (fotos: 9to5android).

Det vides ikke, om og hvornår Google låser op for funktionen for meningmand. Men at dømme ud fra skærmbillederne er Google så langt fremme i udviklingen, at det kun kan være et spørgsmål om tid.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.