×
GadgetsTophistorie

Pixel-telefonerne er opdateret med nye funktioner

Marts måneds såkaldte Pixel Drop, der giver Pixel-telefonerne nye funktioner og fejlrettelser, er netop landet på Googles telefoner.

Første store opdatering i 2023 er landet til Pixel-telefonerne fra Google. Techgiganten fra Mountain View har for vane at udsende de såkaldte Pixel Drops en gang i kvartalet. Denne omgang byder på forbedrede kameramuligheder, sikkerhedsfunktioner med mere. Se hele listen nedenfor.

Hurtigere Night Sight til Pixel 6 og 6 Pro

I et tidligere Pixel Drop, blev natfotografering forbedret på 7-serien. Nu har nye algoritmer gjort det samme for Pixel 6 og 6 Pro, der muliggør endnu skarpere billeder under begrænsede lysforhold. Telefonen er ganske enkelt blevet hurtigere til at tage billedet, som mindsker risikoen for slørede billeder.

Aften- og natbilleder bliver bedre på Pixel 6 og 6 Pro

Det magiske viskelæder er tilgængelig på alle Pixel-modeller

Som vi kunne skrive om forleden, så er Google magiske viskelæder blevet tilgængeligt på alle Pixel-telefoner. Og på andre Android- og iPhone-modeller, med et Google One-abonnement. Funktionen gør det muligt at fjerne uønskede elementer på fotos på ganske imponerende vis, takket være Google kunstige fotointelligens.

Hold nemmere styr på din fitness og sundhed

Fremover har Pixel-telefoner indbygget Googles tjeneste Health Connect. Det er grundlæggende en app, der gør det muligt at dele og synkronisere dine fitness- og sundhedsdata på tværs af apps og tjenester, som du måtte benytte.

Se timere på tværs af dine enheder

Er du helt indhyllet i Googles økosystem, så kan du fremover se dine timere på tværs af enheder. Har du taget tid på pastaen der koger, på din Google Nest-enhed? Så synkroniserer den til din Pixel-telefon, hvor den er tilgængelig direkte på låseskærmen og startskærmen, på din Overbliks-widget. Når tiden er gået, kan du stoppe og forlænge på tværs af dine enheder.

Yderligere nyheder

  • Fast Pair er nu tilgængelig på udvalgte Chromebooks. Det gør det muligt lynhurtigt at tilkoble dine Pixel Buds eller anden Bluetooth-hovedtelefoner, der understøtter Fast Pair, uden en besværlig opsætningsproces.
  • Nye emoji-kombinationer på GBoard-tastaturet. Med funktionen Emoji Kitchen, kan du danne dine egne emojis ved at kombinere de eksisterende muligheder.
  • Du kan nu bruge to eSim-kort på samme tid, på Pixel 7 og 7 Pro. Funktionen skal være understøttet af din teleudbyder.

Udover nyhederne, så indeholder marts måneds Pixel Drop også adskillige fejlrettelser. Se den fulde liste hos Google. Udrulningen er begyndt og vil være komplet indenfor de næste par uger.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.