Danmark kommer nemlig nu for alvor på forkant med den teknologiske udvikling, idet TDC Net lancerer det første ægte 5G netværk i Danmark. Det såkaldte 5G Standalone (5G SA) bygger udelukkende på 5G teknologi og er ikke bygget oven på tidligere 3G- og 4G-netværk.
En af de vigtigste fordele ved 5G SA er forbedrede hastigheder. Et 5G SA-netværk giver desuden lavere latenstid, mere pålidelig forbindelse og lavere batteriforbrug for enheder end andre netværk.
– Vi var de første til at introducere 5G i Danmark, og nu tager vi det næste store skridt ved at tænde for 5G Standalone. Det giver både øget hastighed og øget sikkerhed, samt en række muligheder på tværs af alt fra selvkørende biler, fjernarbejde, sundhedspleje samt missionskritiske operationer fra myndighedernes side, siger Jakob Dirksen CTO i TDC Net.
Artiklen fortsætter efter annoncen

